At være i min kolonihave gør mig glad
At nusse rundt i kolonihaven gør mig glad, i mens fuglene kvidrer og insekter summer.
Æbletræet, havens dronning står smukt i blomst og tomatplanterne, som jeg har spiret fra chokoladetomat frø (ja, det hedder de) er kommet i jorden.
Jeg nyder at tøffe rundt i mine overalls, en gammel t-shirt og ingen makeup.
Min veninde og hendes datter og jeg har overnattet i huset i haven i nat og det er bare det bedste at vågne op og sidde i haven og mærke dagen starte imens vi spiser morgenmad der strækker sig over flere timer.


Kommentarer
Send en kommentar