Stilhed efter storm efter stilhed efter...
Det her indlæg handler Hvordan man tackler kriser, når det ikke ligger på rygraden, som følge af en utryg og usund barndom. Hele den forgangne uge har jeg været tidspresset og sovet dårligt. Det resulterede i en mild influenza om fredagen (når man er privat børnepasser venter man til weekenden med at være syg😆) samt tristhed og modløshed og panik stress over hvordan jeg skal nå, at blive klar til flytningen. Nå, så blev jeg lagt ned..syg..overload. Heldigvis elsker jeg at binge serier, og så er jeg i gang med at strikke min nye yndlings trøje, så to døgn på langs kom egentlig meget belejligt, da jeg endelig gav efter og nød at trække stikket helt. Nå men nu vil jeg ikke springe let over tristheden, overbekymrongen, panikken. Den slap heldigvis hurtigt denne gang, men kun fordi en god ven lyttede til mig og fordi jeg er blevet god til at lytte til mine bekymringer og hjælpe mig med at rede trådene ud. Ja, det lyder lidt skizofrent, men det er den måde jeg bedst kan hjæ...
